Limone Piemonte er et af Italiens ældste og smukkeste skisportssteder. Det er som at træde ind i et uberørt snedækket eventyr, med alt det bedste fra Italien!
Fra Limone Piemonte i 1.010 meters højde tager man byens kabinelift op og cirka 10 minutter senere befinder man sig oppe i terrænet med adgang til masser af godt skiløb fordelt over tre mindre dale. Man finder alt fra blå til sorte pister, men der er ingen tvivl om at det er et område, der indbyder til hygge i lange baner. Det skal dog ikke afskrække rigtig gode skiløbere fra at tage hertil, da der også er udfordrende sorte pister. Området kan desuden bryste sig af at have både det italienske og franske landshold som faste gæster.
Er man til off piste og den frie bevægelse udenfor pisterne i puddersneen og den uberørte naturs verden, er området helt fantastisk med masser af off piste og utrolig smuk natur. Fra Cime Fascia kan man nyde lange ture ned i dalen med urørt puddersne. Tager man turen til Cime Pepino kan man nyde off piste med udsigt over havet - på gode dage helt til Korsika! Netop den korte distance til havet giver Limone Piemonte en helt unik natur med meget sol og samtidig meget sne, når skyerne trækker direkte fra havet op over området.
Derudover har området naturligvis også en snowpark på 3.500 kvm, 10 kilometer langrendsskiløb og et stort børneområde. I tillæg til dette kan det nævnes, at området er en favorit-destination for den svenske freestyle-verdensstjerne Jon Olsson, som hvert år gæster området og viser spektakulære tricks frem.
Med under 2 timers kørsel fra Nice lufthavn, kan rejsen fra Danmark tilbagelægges på overskuelig tid. I Limone Piemonte er der desuden mulighed for heli-skiing. Pris pr. person: Ca. € 200,- pr. løft.
Se pistekort over Limone Piemonte: Riserva Bianca
Se webcams fra Limone Piemonte: Webcams
Limone Piemonte har hoteller i alle klasser fra enkle familieejede 2- og 3-stjernede hoteller med morgenmad, til store klassiske 4- og 5-stjernede hoteller med halvpension og wellness. SNE & SNÖ Skirejser samarbejder med mange hoteller i Limone Piemonte.
Limone Palace er et nyrenoveret 4-stjernet hotel, beliggende tæt på centrum og gågaden. Her tilbydes både hotelophold med morgenmad, samt hotellejligheder uden pension. Hotellet gennemgik i 2012 en ombygning, hvor der også åbnede en ny stor tilbygning med restaurant, bar og nye store og flotte værelser. Chaletlejlighederne er ligeledes helt nye, store og godt indrettet. Her får man virkelig noget for pengene. Hotel har desuden gennemgået endnu en renovering i 2016-2017. På www.skirejser.dk kan du bestille både hel- og halvuge skirejser med ophold på Hotel Limone Palace igennem hele vinteren.
Ønsker man et klassisk flot hotel i perfekte rammer, med et overdådigt køkken og beliggenhed tæt ved liften, så skal man vælge det 4-stjernede Grand Hotel Principe. Hotellet er nyrenoveret og perfekt til familier og grupper, da der både er gode mødefaciliteter såvel som bar og en utrolig hyggelig lounge. Der er desuden en dejlig solterrasse hvor man kan nyde en frokost i solen. Når det er blevet aften og benene er trætte, kan man slappe af i hotellets hyggelige lounge eller tage et smut i saunaen.
Værelserne på Grand Hotel Principe er pæne, klassiske og indrettet med TV, telefon og minibar. Et ophold på Grand Hotel Principe inkluderer en god, italiensk morgenbuffet og en delikat antipasti samt 3-retters menu til aften. Daglig opredning samt sengelinned og håndklæder er inklusiv i opholdet.
Hotel La Piazzetta er placeret midt på det centrale torv overfor den hyggelig vinbar 'Cantinetta' og byens middelalderkirke. Derudover giver hotellets placering kort gågang til alle de hyggelige og virkelig gode restauranter i Limone Piemonte. Hotellet er indbegrebet af historie, charme, autencitet og et sted som man bare skal besøge. Når man først har bevæget sig rundt i det gamle hotel og overnattet i et af de hyggelige, dog spartanske værelser, er det ikke usandsynligt, at man vågner op siger Bongiorno i stedet for godmorgen. Hotellet er på sin egen måde så indbydende og autentisk, at man ikke kan lade være med at elske det.
På Hotel La Piazetta finder man 14 pæne værelser med plads til enten to, tre eller fire personer. Alle værelserne er indrettet med gode senge, eget badeværelse, satellit-TV, telefon og derudover er der trådløst internet på hotellet. Enkelte værelser har egen balkon, hvorfra man kan nyde den dejlige udsigt over den charmerende by.
Hotellets vært hedder Francesco og er med sin charme og passion for hotellet og dets gæster, garanti for ægte italiensk feriestemning, ikke mindst når morgenmaden serveres i spisesalen hver morgen kl. 7.30 - 9.30. Når morgenmaden er indtaget kan man vælge, at gå gennem byens hyggelige gader til pisten eller man kan blive kørt i en privat minibus, som afgår hver morgen kl. 9.
Et ophold på trestjernede Hotel La Piazetta inkluderer morgenmad, daglig rengøring, sengelinned og håndklæder.
Se flere hoteller i Limone på www.skirejser.dk
En ting er er sikkert, hvis du drager på skiferie til Limone Piemonte; det er meget mere end en skiferie! Foruden de sædvanlige italienske limousine-bløde og velpræparede pister, byder Limone Piemonte på urørt og autentisk alpehygge blandet med et køkken i absolut verdensklasse. Limone Piemonte er med andre ord i sandhed en skjult perle.
Med Nebbiolo-vindistriktet i baghaven og flere restauranter nævnt i Michelin-guiden er det nærmest umuligt ikke at blive henrykt over maden og livet i Limone Piemonte. Det er næsten med garanti, at man taber sit hjerte til denne by såfremt man leder efter en totaloplevelse med sin skiferie. Byen er charmerende med smuk og autentisk arkitektur, latterfyldte kroge, velduftende restauranter og en atmosfære, der er én stor hyldest til 'La Dolce Vita' med højt til loftet og masser af varme.
I det hele taget er der få andre steder i alperne, hvor du har mulighed for at stå på ski og samtidig nyde Italien så meget som her - med al sin charme og udsøgte gastonomi!
Her er caféer, delikatesseforretninger, vinbarer og restauranter, som sammen med formidable lokale vine, serverer traditionsrig og veltilberedt mad fra det italienske køkken.
Det overraskende ved restauranterne er den høje kvalitet i forhold til de moderate priser, som ofte er halv pris i forhold til de franske alper.
Limone ligger i regionen Piemonte, som er kendt for sine fine råvarer og udsøgte vine. Her plukkes også den kendte Alba-trøffel.